Ansøg om at deltage i udvælgelsesprøven inden for dataforvaltning (AST3)
Den Europæiske Union søger fagfolk inden for dataforvaltning til sin offentlige tjeneste.
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder en almindelig udvælgelsesprøve med henblik på oprettelse af reservelister for assistenter (lønklasse AST3) inden for følgende områder:
- Databehandling, -analyse og -statistik
- Bibliotekskundskab og informationsvidenskab
- Forvaltning af registre og arkiver
Ansøgere kan kun søge inden for ét område.
Vigtige frister
Ansøgningsperioden løber fra den 6. oktober 2026 til den 11. november 2026 (kl. 12.00 (middag), lokal tid i Bruxelles).
Ansøgerne skal uploade:
- et gyldigt identitetskort eller pas inden ansøgningsfristen (den 11. november 2026 kl. 12.00 (middag), lokal tid i Bruxelles) og
- støttedokumenter senest den 11. marts 2027 (kl. 12.00 (middag), lokal tid i Bruxelles).