Typiske arbejdsopgaver
Som jurist-lingvist ved Den Europæiske Unions Domstol skal du kunne oversætte ofte komplekse juridiske tekster (domme afsagt af Domstolen og Retten, generaladvokaternes forslag til afgørelse, parternes skriftlige indlæg osv.) til udvælgelsesprøvens sprog fra mindst to andre officielle EU-sprog (hvoraf det ene i forbindelse med denne udvælgelsesprøve skal være fransk). Du skal kunne revidere sådanne oversættelser og foretage juridiske analyser i samarbejde med justitskontorerne og de øvrige afdelinger i EU-Domstolen. Arbejdet som jurist-lingvist indebærer brug af almindelige IT-værktøjer og andet kontorudstyr.